Flere frivillige ’fiksere’ prøver i et tidligere omklædningsrum at gøre op med den stigende ’brug og smid ud’ kultur. Hver onsdag eftermiddag fikser de alt fra printere til bukser. Både fordi de synes, det er sjovt, men også fordi, der er en større mening bag. 

Den store foodprocessor er skilt ad og lagt ned. Tre mennesker kigger ned i den med deres hænder, der har fået blå plastikhandsker på. Det kulsorte, skinnende smørfedt, der får tandhjulenes møde med hinanden til at gå som smurt, farver langsomt både maskinen og handskerne sorte. Jespers lange, grå hår er samlet i en hestehale, men snitter alligevel maskinens fedtede indre. Han er frivillig hos Reperations.Konsortiet og vant til at fikse alt fra foodprocessorer til bornholmerurer – eller i hvert fald gøre forsøget. 

Hver onsdag omdannes det tidligere pigeomklædningsrum på N. J. Fjordsgades Skole til et værksted – en såkaldt repair cafe. Her kan alle komme ned med deres ødelagte ting og sager. ’Alt kan fikses,’ står der på skiltet ude foran omklædningsrummet. Morten har været med siden repair caféen blev gjort til en permanent onsdagsting i 2019. Cirka tyve frivillige ’fiksere’ dukker på skift op og hjælper, og over 80 procent af de ting, folk kommer med, bliver fikset, forklarer Morten. 

”Det er en legeplads for voksne. Vi gør det, fordi det er sjovt, og fordi vi lærer noget af hinanden,” siger Morten. 

I dag er den helt store opgave at skifte et tandhjul i Ruth og Tinas foodprocessor. Kæresteparret har været glade for den i syv år, men midt i en omgang hjemmelavet leverpostej gav den op. Den er brugt til døde, forklarer Tina. Og selvom de har købt en ny, vil de gerne have fikset den gamle. KitchenAid, der har lavet maskinen, skal have 500 kroner bare for at åbne den op. Jesper gør det gratis – så længe Tina og Ruth hjælper til. 

”Hvis man kan lide at rode med sådan noget og få fedtede fingre, er det jo skidesjovt,” siger Tina. 

Nørdebrillen

Rummet er et stort organiseret rod. Planter står oven i hinanden i vindueskarmen og skjuler, at karmen flugter med fortovet udenfor. Bevægelige kontorlamper hænger over hver eneste af de mange kontorborde, der fungerer som små arbejdsstationer. Hvor der før var fællesbad, står nu store maskiner og reolsystemer, der er fyldt med sorte kasser med reservedele og forskellige fiksede projekter. 

Jesper hælder den gennemsigtige væske fra en stor, grøn petroleumsflaske over i et plastikglas. Med en lille sort børste fjerner Tina al smørfedtet, så de kan se tandhjulet. Det er lavet af plastik og slidt i alle kanterne. Jesper drøner nynnende rundt, leder efter den helt rigtige lille metalpind, der kan sætte det nye tandhjul på plads. Med tilbage til bordet bringer han en lille dut, der lige passer, men som også skal have en ordentlig omgang med hammeren for at sidde rigtig fast. 

”Den skal bare have noget karamba,” siger Jesper, mens han hamrer på den lille metaldut. 

”Jeg skal lige have mine nørdebriller på,” afbryder Jesper sig selv, mens han igen rejser sig energisk fra den rullende kontorstol og går over mod reolen. Kent tilbyder, at han kan låne hans, men Jesper har sine egne. Kent er også frivillig fikser hos Reperations.Konsortiet. I dag sidder foran et modelskib, han købte for 25 kroner, og som han nu renser og reparerer – kun for sin egen skyld.

Da han for fem år siden blev pensioneret fra sit socialpædagogjob, manglede han noget socialt i sit liv. Han elsker at nørde de små ting og er god til finmekanikken. Den brune telefon ved siden af ham spiller Frank Sinatras ”The Girl From Ipanema,” mens folk kommer og går. Som på en banegård vrimler det med folk, der kort gør ophold, får hjælp til at fikse deres ting og smutter ud ad døren igen. Frank Sinatras bløde stemme afbrydes af en mand, der skal have fikset en printer. Kent rejser sig, slukker lampen over modelskibet og sætter sig foran printeren. 

Excelarket

En lugt af brændt metal blandes med en cremet, blød og varm duft af kaffe. Midt i rummet er et smalt, hvidt bord placeret mellem de to store arbejdsstationer. Æbler og mandariner lægger sammen med chokoladekiks og to wienerstænger omkring den store termokande, hvor kaffeduften kommer fra. Kaffekopper i alle former og størrelser fylder en hylde til kanten. Der er altid gratis kaffe, te og kage til alle gæster. Og selvom vandet i rummets håndvask ikke er sundt at drikke, fikser de frivillige det med gangtoilettets vand. Alt kan fikses. 

”Skal du have en kiks,” spørger Ruth og kigger på en arbejdende Tina. ”Nej, jeg skal satme ikke har nogen kiks, jeg skal have den her til at virke,” siger Tina bestemt, mens en anden mand i baggrunden tager afsked med sin sav. Den har kun kunnet save baglæns det sidste års tid og står ikke til at redde. ”Guds fred være med den,” siger fikseren Morten. 

I hele 2022 reddede Reperations.Konsortiet og de mange fiksere cirka et tons ødelagte ting og sager fra at ende på lossepladsen. Alle ting, der kommer ind, skal vejes, så gram og kilogram kan blive skrevet ind i et stort excelark. På et højt bord i rummets hjørne står en bærbarcomputer. En sort vægt er tilsluttet. Repair caféen er både medlem af den danske organisation Repair Cafe Danmark, men indberetter også vægten på alle de reddede ting til den internationale organisation Open Repair Alliance. De danske repair caféer har uploadet cirka 8000 reparationer hertil og udgør i den seneste optælling cirka otte procent af det totale antal reparationer.

Troldmanden Jesper, som Morten kalder ham, har skiftet tandhjulet og fikset foodprocessoren. På to timer har han givet den et par år endnu, sikret endnu en reparation til statistikken. Tina løfter den nu samlede, skinnende maskine stolt over til den sorte vægt. Med tanke på, at den for få minutter siden var skilt ad til atomer, placerer hun den nænsomt og lægger ledningen på maskinens top. Alle gram tæller. Jesper tænder vægten, og Morten taster med et smil de 8990 gram ind i excelarket. 

”Vi har satme smidt nogle kilo i den statistik,” siger Tina, mens hun slår en stor latter op.