Line bliver stalket af sin eksmand. En mand, hun har to børn sammen med. Han dukker op overalt og skriver hadefulde beskeder til hende. Fordi de deler børn, har han en berettiget grund til at forblive i hendes liv – og Lines historie er ikke et særtilfælde. 

Af Sofie Willert og Mads Molina

December 2021. Line og hendes to børn går på fortovet, på vej hjem til hendes mor. Den lille, blå Suzuki Swift drejer ind ad vejen længere fremme. Den holder øje med dem. Forfølger dem hvor end de går.

Lines mobil vibrerer med endnu en besked fra ham. 

“Mine børn bliver hentet klokken 13 i morgen. Vi skal ud at købe krudt og holde nytår.”

Han ved godt, at han kun må se deres børn mellem klokken 14 og 18 om onsdagen. Beskeden er endnu et forsøg på at provokere hende – dem får hun hundredvis af om ugen. Hun svarer ham ikke. 

Kort efter kommer den blå Suzuki igen. Dytter. Svinger op på siden af Line og drengene.

“Hej drenge! Far kommer i morgen og henter jer – og så skal vi fyre krudt af,” råber han ud af det nedrullede bilvindue. 

Hun møder ikke hans øjne. Hendes angst for hans nærhed får hendes krop til at ryste. Lines fokus er kun på drengene. Han må ikke være her, ikke kontakte Line. 

“Line, Line! Jeg må gerne køre her. Det er der ingen, der forbyder mig,” råber han, med blikket stift rettet mod hende.

Stadig ingen reaktion. Hele tiden kigger hun den anden vej i håbet om, han forsvinder. 

Han forsøger igen at få Lines opmærksomhed, ved at råbe hendes navn.

“Karsten du har tilhold. Er du venlig at lade mig være,” siger hun.

Ud ad vinduet får han fat i hendes arm. 

“Det ved du godt aldrig kommer til at ske, ik’ Line,” siger han hånligt og smågrinende, inden han forsvinder i den blå Suzuki.  

Kontakten kan ikke undgås

Dette er historien om Line, der bliver stalket af sin eksmand – en mand, hun også har børn med. Historien om at, dele børn med én, man helst vil undgå. Om livet i en gråzone mellem chikane og forfølgelse og et ønske om at skabe en tryg hverdag for sine børn.

En historie, der ikke er et særtilfælde. 

Når Dansk Stalking Center hver dag rådgiver og hjælper mennesker, der bliver stalket, oplever de, at der en overvægt af historier som Lines. Komplekse sager, hvor den, der bliver stalket, også har børn med sin stalker. 

I stalkingsager anbefales det normalt, at den, der bliver udsat for stalking, gør alt for at undgå kontakt med sin stalker. Det er dog ikke altid muligt, når der er fælles børn mellem de to parter. 

Stalkeren får en særlig vej til sit offer – gennem børnene. For selvom stalkeren har et tilhold mod personen – altså ikke må kontakte vedkommende – så kan der være situationer, hvor kontakten ikke kan undgås. 

Når børnene skal overleveres. 

Når information i forhold til børnene skal deles. 

Når de skal i retten om samværsordninger eller forældremyndigheden.

“I sager, hvor den stalkingudsatte har børn med stalkingudøveren, kan udøveren af stalking nemmere argumentere for, at adfærden for eksempel bygger på en bekymring for børnene,” forklarer Sascha Tolstrup Jensen, som er juridisk konsulent hos Dansk Stalking Center. 

Der findes ikke præcise tal på, hvor mange, der ligesom Line, har børn med sin stalker. Men vi ved, at mellem 67.000 og 98.000 danskere årligt er udsat for stalking, og at 60.000 børn årligt er sekundære ofre for stalking.

En person, der har børn med sin stalker, kan ikke bare skifte telefonnummer, flytte fra byen eller undgå al kontakt. Børnene er den sidste lille tråd af et bånd, der engang blev skabt. En tråd, der er umulig helt at kappe. 

En tråd, der mørklægger Lines liv. 

Drømmen om en kernefamilie 

I Lines lejlighed er gardinerne trukket for i alle rum. Kun lyset ved kanterne af stoffet trænger sig ind. Et stearinlys på spisebordet kaster sparsomme farver over stuen. Det er højlys dag. Røgen fra en cigaret mellem hendes fingre stiger mod stuens loft. 

Hun bladrer i den tykke stak papirer foran hende på det massive træbord. Samværsordninger, papirer om forældremyndighed og detaljerede beskrivelser af stalkinghændelserne. Her ligger hele hendes liv, siden hun mødte Karsten i 2013 – sirligt sorteret og alligevel rodet og forvirrende. 

Lines drøm om en kernefamilie blev næsten opfyldt efter hun mødte Karsten. 

De får to børn og flytter i et stort hus sammen. Alligevel udebliver den rene lykke. Line forsøger flere gange at forlade Karsten, men hver gang reagerer han voldeligt og med dødstrusler. 

Han er totalt besat af Line. Noget hun tror kommer af kærlighed, og som får hende til at tro på, at han faktisk fortryder de ting, han har gjort, når han siger undskyld.

Troen på Karsten, børnene og hendes drøm om at have en tryg familie gør, at hun bliver sammen med ham. 

“Det var jo fantastisk i et par dage, lige efter vi fandt sammen igen, men så begyndte han at kede sig. Jeg kunne mærke det, og havde hele tiden antennerne ude. Men vores forhold kørte bare i ring: Honeymoon-fasen, tension-fasen, kaos-fasen og så honeymoon-fasen igen,” siger Line.

I marts 2021 opdager Line, at Karsten har en anden kæreste. At han det sidste halve års tid har levet et dobbeltliv.

Langsomt indser Line, at hans besættelse af hende ikke kommer fra et kærligt sted. 

Nu er det nok

I sommeren 2021 forsøger Line at gå fra ham 13 gange. 

Honeymoon, tension, kaos, honeymoon igen. Hver gang bliver han mere og mere voldelig. 

Sådan fortsætter deres forhold, indtil en dag i oktober 2021, hvor Line får nok: 

“Jeg sagde til ham: ‘Nu er det nok. Slut, prut, finale. Nu er det slut.’ For han havde jo stadig hende den anden på sidelinjen – så mærkeligt!” 

Den efterfølgende halvanden uge, er noget af det vildeste hun har prøvet.

“Ligegyldigt hvor jeg kom hen, var han der. Han var over det hele, hele tiden,” siger Line.

Han henter børnene, når han ikke må. Overvåger dem i byens skaterpark. Kører efter dem, når de går i Matas eller Fakta. Alt sammen mens han ringer og sender hundredvis af beskeder til hende. 

Hun ignorerer ham fuldstændig i den uge, men tager efter utallige opkald til sidst telefonen. 

“Hvis du ikke tager mig tilbage, kan du ligge i graven ved siden af dine børn, eller se dem flyde i havnen,” siger han.  

En sætning, hun stadig fortæller med rystende stemme i dag.

Samme eftermiddag griber kommunen ind og henviser Line til et krisecenter. Et sted, hvor hun og børnene får akut hjælp. Her opholder de sig i to måneder. To måneder, hvor Karsten ikke ved, hvor de er. Hvor de ikke ser den blå Suzuki Swift. 

På krisecentret søger hun om, at Karsten får polititilhold mod at kontakte hende, hvilket hun får – fra nu af må Karsten hverken kontakte eller opsøge Line. Samtidig bliver alarmsystemer, nedrullede gardiner og kameraovervågning en fast del af hendes lejlighed. 

Men Karsten er kun lige begyndt. 

Lov til at se børnene

I tiden på krisecenteret sker der to store forandringer i Lines liv. Karsten får tilhold mod at se hende, men samtidig får de en ordning, som giver ham lov til at se børnene – en samværsordning. 

Advokat Mie Kjær oplever mange stalkingsager, hvor der er fællesbørn og samværsordninger indblandet. Hun var fra 2015 til 2022 senioranklager hos Nordsjællands Politi med ansvaret for bl.a. tilhold, opholdsforbud og chikanesager og arbejder i dag som advokat med speciale i familieretlige og strafferetlige sager.

At skulle forene samvær med tilhold er ikke lige til, og det er måske lidt tungt at forstå, forklarer hun. Det komplekse er, at tilholdet skal have et forbehold eller en klausul, så tilholdet ikke gælder i forbindelse med samværsordningen. 

Det vil sige, at stalkeren får lov til at kontakte den anden forælder, hvis det er relevant og nødvendig kontakt omkring samværet. For eksempel om børnenes weekendplaner eller lægebesøg.

Så længe kontakten foregår elektronisk, er en overtrædelse af tilholdet nemt nok at bevise. 

“Hver gang der for eksempel står ‘dumme kælling’ i en mail eller besked, går man ind og tager det som en overtrædelse. Men der har du jo også beviset på skrift,“ siger Mie Kjær. 

Det svære, og det som Line især kæmper med, er at bevise de fysiske overtrædelser. Når Karsten pludselig står på legepladsen, hvor hun og børnene er. Når han møder op nede i Fakta, hvor de handler ind. 

“Stalkeren er jo også klog nok til at vide, at det er en gråzone. Fordi hvornår er det tilfældigt, at han lige støder ind i dem på gaden, og hvornår har han siddet og kigget i en bil og så lige hoppet ud på gaden, for at gå over til dem,” siger Mie Kjær.

Beviser i en gråzone

Mie Kjær forklarer dog, at det juridisk er ligetil. Stalkeren må ikke – hvis ikke det er i tidsrummet som samværsordningen opstiller – tage fysisk kontakt til hverken børnene eller den stalkingudsatte. 

Men virkeligheden er ikke så ligetil. 

For må han gerne vinke, hvis han kører forbi? Eller hvis de kommer ud af en butik, og han kommer gående – må han så gerne hilse på sine børn? 

Hvornår er det gerninger, der juridisk er en overtrædelse af tilholdet, men i virkeligheden er tilfældige sammenstød? Og hvornår er det chikane og forfølgelse af Line?

Det er spørgsmål, som Line konstant skal forholde sig til – og dét mens, hun står overfor en mand, hun frygter.

“I de sager, hvor stalkingen også foregår med fysisk forfølgelse eller fremmøde, er det rigtig svært for den udsatte at dokumentere det. Det kan både være fordi, man bliver forskrækket eller af frygt for sin egen fysiske sikkerhed,” siger juridisk konsulent i Dansk Stalking Center, Sascha Tolstrup Jensen.

Og politiet kræver beviser, for at de kan sigte for stalking. Beviser for, at adfærden er chikanerede, systematisk og vedvarende. Politiet anbefaler, at den uønskede adfærd dokumenteres ved logskemaer, videoer og lydoptagelser. 

Det er hårdt for den i forvejen pressede stalkingudsatte, oplever Sascha Tolstrup Jensen:

“Det er en mega administrativ byrde, og den bliver i hvert fald ikke mindre af, når der er fællesbørn indblandet,” siger hun. 

317 anmeldelser

D. 29. november 2021 kommer Line hjem fra krisecentret. Hendes forår i 2022 er ét stort logskema. Hun noterer, hver gang han overtræder tilholdet. Hver gang han bryder de regler, de har om samvær med børnene. Samtidig søger hun om fuld forældremyndighed. 

Karsten har samvær med børnene onsdag eftermiddag og om søndagen. Men han må hverken kontakte eller opsøge Line. 

Line opdager dog hurtigt, at Karstens fokus ikke kun holder sig til børnene. 

“Første gang, han skulle hente børnene, står vi nede i gangen. Han har kun fokus på mig og siger direkte til mig: ‘Hvis du ikke tager mig tilbage, så kommer jeg fandme efter dig’, og klapper mig i røven – sådan kører det hele året,” siger Line.

I foråret 2022 anmelder hun Karsten for at bryde tilholdet 317 gange. Kun 20 af anmeldelserne finder politiet tilstrækkeligt bevist. Det er sager, hvor Karstens chikane er foregået online.  

“Vi må jo stadig gerne kommunikere om samværsordningen. Men det har han ikke kunne holde sig til. Så når jeg ikke har svaret ham, eller bare har svaret med en enkelt sætning, er det: ‘Fucking luder, jeg slår dig ihjel,’ jeg får tilbage,” siger Line.

“Husk og kig dig over skulderen! Mine forældre henter dem fredag.”

Sådan lyder et typisk eksempel på, hvordan Karsten prøver at provokere Line. Et eksempel, der er nemt nok at bevise.

Kommentaren i døråbningen og klasket i røven – den fysiske stalking – er sværere.

Hun skriver alt ned, men føler alligevel ikke, det er nok.

Blomsterne har mistet deres farve

Tankerne vækker hende. Tankemylder. En galoperende puls. Flere gange om natten er hun vågnet, men det er værst om morgenen. Blodtrykket stiger med det samme. Hun er kampklar. Han har før kravlet ind ad badeværelsesvinduet, selvom hun bor på 1. sal.

Hvad skal der ske i morgen? Om tre måneder? Et halvt år? Hun kan kun planlægge én dag ad gangen, og alt bliver planlagt efter, hvordan hun kan undgå ham.

Det vigtigste er børnene. Deres hverdag, deres venner, deres fritidsaktiviteter. Det skal hænge sammen. Hun ønsker at vise dem det smukke i verden. Men for tiden er hendes malet grå. 

Blomsterne har mistet deres farve, lyset er lukket ude, tilliden til andre mennesker er brudt. Hun vil aldrig have en kæreste igen. Hvis bare han ville flytte til Bali, tænker hun. 

Men han er ikke på Bali. Han er stadig på hovedgaden, i Fakta, på skaterbanen og i den blå Suzuki. 

Hver gang hun møder ham med børnene, er det en balanceakt. En balance mellem at have overskud overfor sine børn og være afvisende over for sin stalker. En balance, der slider på Line. 

Særligt fordi Line kan mærke, at drengenes forhold til deres far er ambivalent. 

“De kan det ene øjeblik sige: ‘Jeg elsker og savner min far,’ og det næste øjeblik begynde at græde og sige: ‘Far han er grim. Far han er dum. Jeg kan ikke lide min far,’” siger Line.  

Karsten siger selv, at alt det han gør, er på grund af børnene. Han føler, Line har taget dem fra ham. 

Ikke desto mindre bliver Karsten i sommeren 2022 dømt for at overtræde sit tilhold mod Line. Han sidder en måned i fængsel.

Da han kommer ud, fortsætter hans chikane og forfølgelse af hende hen over efteråret. Politiet sætter igen foden ned og varetægtsfængsler ham i tre måneder. 

Når Karsten er i fængsel, føler Line sig fri. Selvom det tager hende omkring en måned at vænne sig af med at være i beredsskabsmode, er de efterfølgende to måneder fantastiske. 

To måneder, hvor hun får sin hverdag tilbage, sit liv tilbage. Tankemylderet falder til ro. 

En livslang konsekvens

Det er ikke unormalt at den, der udsættes for stalking, fyldes af utrygge og usikre tanker – og at dette smitter af på vedkommendes børn. 

I rapporten ‘Når far stalker mor,’ fra 2017 undersøger Lene Vangsgård, Anne Sophie Olsen og Ask Elklit, hvad forskning fortæller om de psykologiske påvirkninger hos børn af en stalker og en udsat. 

Her beskrives det, at de stalkingudsatte mødre, de har undersøgt, gradvist bliver mere og mere usikre på sig selv og deres tilstrækkelighed som forælder. Og at deres større følelse af utryghed og vagtsomhed også påvirker deres relation til børnene. 

Mødrene får sværere ved at udvise den nødvendige omsorg og have overskud til at skabe små glimt af glæde i hverdagen. Stress og sorg fylder alt og smitter alle. 

Det mærker Line også.

“De er jo ikke så dumme, som man måske tror. De opfatter også alle de små ting, bliver introverte og kede af det,” siger Line.

Når mor er konstant angst for far, samt har svært ved at have tillid til andre mennesker, har det også betydning for barnets evne til at tilknytte sig. Barnets evne til at skabe relationer.

Noget, der påvirker dem resten af livet, viser rapporten.

I weekenden skal han se dem igen 

Marts 2023. Karsten kom ud af fængslet i går. Han havde opført sig pænt. 

Hendes sikkerhedsdør skal nu igen være låst konstant. Kameraerne igen være tændt. 

“Jeg magter ikke engang at tænke på, at han er ude igen”, siger Line, mens hun løfter brillerne og tørrer en tåre væk fra sin kind.

Hendes ønske var at blive gammel i byen. Nu har hun har skrevet sig op til en lejlighed længere væk. 

Selvom Line i december 2022 fik fuld forældremyndighed, må Karsten stadig have samvær med børnene.

I weekenden skal han have børnene på prøve for første gang efter han kom ud. Fra klokken 12 lørdag til klokken 17 søndag.

Line kæmper stadig for at skabe et liv, hvor hendes børn kan se deres far, men hvor hun kan undgå ham helt. 

Line, Alfred, Johan og Karsten er anonymiserede, men vi er bekendte med deres rigtige navne og identitet. Vi har af hensyn til Lines sikkerhed ikke forelagt hendes oplevelser for Karsten, men dobbelttjekket hendes oplevelser i dokumenter og hos andre kilder.