Kritikken var larmende, da to lokalplaner ifølge borgerne blev vedtaget hen over hovedet på dem. Nu er et nyt projekt i startfasen, og både politikere og embedsmænd har lært lektien.

Her ses det sydlige af Agerbæksvej, som i fremtiden vil blive en del mere trafikeret grundet de mange nye boligbyggerier. Foto: Privat

Af Mads Molina

Med støjende Grenåvej som lydramme og smalle Agerbæksvej som billedramme, peger han op mod den høje flagstangs top og siger med bitterhed i stemmen:

”Den flagstang er 12 meter høj. Byggeriet er 25. Så gang lige den flagstangs højde med to og læg en ekstra meter på – så har du, hvor højt det nye byggeris erhvervsdel bliver.” 

Byudviklingen i backgear

Henrik Petersen, formand for Vejlby-Risskov Grundejerforening, mener, at byggeriet vil ændre den lille Agerbæksvej til en lang, mørk tunnel. Trods hans og andres mange protester vedtog byrådet begge planer d. 15. september 2021. Siden da har grundejerforeningen, med Henrik i spidsen, indgivet en klage til Planklagenævnet og håber nu på, at de kan få medhold i bare nogle af de 13 klagepunkter.

Knap havde Henrik dog løftet pennen fra klageskriftet, før den sidste del af vejen var i kikkerten til et nyt byggeprojekt. I dette område ligger der i dag 13 parcelhuse. Stod det til projektudvikler og arkitekt Sukdehv ’Singh’ Kailya, skulle de erstattes af 125 boliger i 5-6 etager. 

Henrik Petersens mimik og toneleje ændrer sig i takt med, at han forlader flagstængerne og nærmer sig de 13 parcelhuse.

Den nye rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K), er nemlig allerede tidligt i det nye skitseprojekt trådt i karakter og har kritiseret Singhs seks-etagers drøm. Noget som Henrik både manglede, da omdannelsen af den nordlige del af Agerbæksvej blev behandlet, og som han i dag i den grad hilser velkomment.

”Jamen, det er da positivt, at man i det nye projekt og i det nye byråd er mere lydhør og er enige i, at vi ikke skal bygge mere højt og tæt byggeri på Agerbæksvej,” siger han. 

Og det er ikke kun på politisk plan, at der er kritik af projektet. Også i Teknik og Miljøforvaltningen, hvor byplanlægger Lene Damgaard repræsenterer kommunen i kontakten med projektgruppen, har man rettet kritik.  

”Vi synes, at det forslag, de er kommet med, ikke er den type byudvikling, vi vil have her. Deres forslag var for højt, for tæt og for ensartet,” siger hun.

Her ses hhv. de allerede vedtaget lokalplaner nr. 1130 (tv) og nr. 1125 (th) i rødt omrids, samt den nye skitseplan x142 i blåt. Foto: Århus Kommune

Den store bygherre mod den lille borger

Ved de tidligere lokalplaner kritiserede borgerne den manglende lydhørhed. Men allerede i opstartsfasen på den tredje plan har lydhørheden indfundet sig. Lene Damgaard ser i hvert fald en klar forandring fra før kommunevalget til efter og har nu særligt fokus på borgerinddragelsen. 

”Jeg vil sige, at det nok blandt andet er valgkampen op til kommunalvalget, der gjorde, at vi i Planafdelingen er blevet opmærksomme. Og det er nok derfor, at jeg har tænkt; måske det er bedre, at jeg tager ud og snakker med dem. Det giver altså en anden forståelse af hinanden, fordi man også kan gå en tur i området,” siger Lene Damgaard.

For selvom lokalplaner kan være komplicerede og indeholde mange forskelligartet interesser, så har de stor betydning for de borgere, de påvirker. Lene Damgaard har derfor ikke kun besøgt borgerne, men har også inddraget dem særligt i processen.  

”Jeg tog derud, holdt møder med borgerne og har sagt til både grundejerforeningen og fællesrådet, at hver gang der er noget, der er væsentligt, så skal jeg nok sende det til jer. Om det er referater eller skitseforslag. Vi er simpelthen nødt til at prøve noget nyt af,” siger Lene Damgaard.  

Den større borgerinddragelse mærker borgerne også. Henrik Petersen kalder det en solstrålehistorie, da han går væk fra de 13 parcelhuse og tilbage mod de områder, som de omdiskuterede, og nu vedtagne, lokalplaner vil ændre for altid. Han er ikke i tvivl om, at de tre planer hænger uløseligt sammen, og at processen med de to første har påvirket kursændringen med den tredje.

”Jeg tror helt klart, at man har reflekteret over processen ved lokalplanerne 1125 og 1130, der manglede gennemsigtighed og reel forståelse. Man virker mere lydhør og evner at have rettidig omhu,” siger han.

For når alt kommer til alt, så handler det om kærligheden til lokalområdet. Henrik Petersen har kun været formand for grundejerforeningen i et års tid, men når han går op og ned ad den smalle Agerbæksvej, peger på flagstænger og prøver at overdøve bilernes susen, så handler en lang, kompliceret og sej kamp om noget meget nært. Noget kommunen nu også har fået større forståelse for. 

Korrektur; Nickie Karlsen

Antal tegn: 4447  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *