En 23-årig mand begik efter en bytur vold mod en dørmand og risikerer nu fængselsstraf. Erkendelse, fortrydelse og forløsning fylder retssalen, men erstattes al sammen af et lettelsens suk i sidste ende. Aftjener den unge mand 60 timers samfundstjeneste, bliver en våd bytur ikke lig en lang fængselsstraf. 

Af Mads Molina 

”Jeg vil bare gerne sige undskyld til dig.” 

Han drejer hovedet og retter sin triste mine mod dørmanden. Dørmanden, han for cirka fem måneder siden havde både slået og spyttet efter. 

”Det var fuldstændig uacceptabel adfærd,” afslutter han. 

Fortrydelsen og nervøsiteten fylder lokalet til bristepunktet.

Den 23-årige mand sidder som limet fast til en lille stol, midt i det lille retslokale i Københavns Byret, tiltalt for vold, jævnfør straffelovens paragraf 244 stk. 1. 

Overvågningskameraet fra natklubben Sigurdsgade på ydre Nørrebro har fanget, hvordan han først pisser på klubbens gulv, dernæst bliver hævet udenfor af en dørmand og til sidst kvitterer med både et knytnæveslag på dørmandens kæbe, et flugtforsøg, samt et forsøg på at sende spyt i hovedet på dørmanden. 

Selvom han ikke husker noget fra den våde nat tilbage i november, er et videobevis ikke til at diskutere med. Han husker intet udover at være blevet kørt væk af en politibil, men videoen lader ham gennemleve det hele.

En atypisk voldsmand

Selvom en gennemgang af tiltaltes personlige forhold ikke vidner om en typisk voldsmands, kan hverken en universitetsuddannelse, et fritidsjob som pædagogmedhjælper eller et aktivt socialt liv redde ham fra, at han den efterårsnat begik vold mod en dørmand – og derfor risikerer en særlig skærpende straf. 

Bag ham er rettens endevæg fyldt med hans venner og familie, der både i deres blik og i den måde de holder om hinanden på viser, at de ikke er vant til, at deres ven, bror og kæreste risikerer fængselsstraf. 

Og da den unge mand forklarer, at han lige siden den nat på Sigurdsgade har været i behandling hos en psykolog, er det også tydeligt, at han heller ikke er vant til at være hverken mistænkt, sigtet eller tiltalt – og måske i endnu højere grad, at han frygter at blive dømt.

Også da forurettede, der ligner stereotypen på en dørmand, træder ind i lokalet og langsomt gennemgår hele situationen, løfter tiltalte ikke sit blik. Dørmanden husker alle detaljer og udgør sammen med videomaterialet de vigtigste beviser. 

Spørgsmålene til ham er få, og han har hurtigt forladt vidneskranken. Dommeren oplyser, at han kan forlade lokalet eller blive. Han sætter sig ned ved siden af sin voldsmands pårørende og de smiler kort til hinanden. 

Slipper med skrækken

Den unge mand spærrer sine små øjne op og tager sig til sit tætkrøllede hår, da anklageren afslutter retsmødet med at kræver 40-50 dages ubetinget fængsel, samt opholdsforbud på den natklub, hvor voldsepisoden skete. 

Den beskikkede forsvarer pointerer hurtigt, at det taler for en mildere straf, når man erkender, at man bør huske en form for proportionalitetsgrad og at tiltalte er en ung universitetsstuderende, der skal videre i livet. 

Dommeren og de to domsmænd rejser sig og forlader lokalet. Rådhusklokkerne klinger, mens der ventes på dommen, og rummet bærer præg af, at tiden føles uendelig lang. Den unge mand stirrer tomt ud i rummet, mens hans venner og familie stirrer sørgmodigt på ham. 

Pludselig går døren op bagerst i lokalet. Voteringen er slut og mens dommen læses højt ud i rummet, står den unge, tiltalte mand ret som en soldat, nu med blikket rettet direkte mod dommeren. 

Den unge mand idømmes 40 dages ubetinget fængsel. Der går et gisp gennem lokalet, fra endevæggen og op til forsvarerens bord. Dommen kan dog gøres betinget, hvis den unge mand aftjener 60 timers samfundstjenesten indenfor førstkommende halvår, under tilsyn af Kriminalforsorgen.

Sidste information ændrer gispet til et lettelsens suk, og den unge mands øjne smiler nu for første gang under hele retsmødet. Han og hans forsvarer accepterer dommen, og da han krammer alle dem, der har støttet ham på tilhørerpladserne, er forløsningen ikke til at tage fejl af. 

Fortrydelsen i hans øjne, da han en sidste gang, inden han forlader retslokalet, kigger på dørmanden, er heller ikke til at tage fejl af.

Stemningen er blandet, da den lille gruppe småsnakkende og småkrammende forlader retslokalet. Begge ting fylder. Forløsningen over, at en våd bytur, et knytnæveslag og en spytklat ikke førte til flere måneder i fængsel. Fortrydelsen af, at han overhovedet gjorde det.